Vulkaner er på mange måder utrolig fascinerende og spændende. Derfor er der også hvert år turister, som verden over rejser til destinationer, som er rige på dette naturfænomen. Når vulkaner først går i udbrud, har de utrolige kræfter, som samtidig også er farlige. Men hvor er nogle af de største vulkaner egentlig at finde henne? Det prøver vi at se nærmere på her.

Her finder du verdens største vulkaner

Kaster vi blikket 1.600 km øst for Japan, er en af de største vulkaner i verden er finde. Navnet er Tamu Massif, og den er hele 650 km bred. For at give dig en fornemmelse af, hvor stor en størrelse, vi har at gøre med, så svarer det til hele Storbritannien. På andenpladsen kommer vulkanen, Mauna Loa. Denne er at finde på Hawaii.

Der er dog også to store varianter i Europa – og begge er rent faktisk i Italien. Den ene på Sicilien, som hedder Etna, og den anden tæt på Napoli, som hedder Vesuv. Sammenligner man disse to, er Etna hele tre gange så stor som Vesuv. Med udbrud nærmest hvert tiende år, er Etna også ret aktiv, modsat Vesuv, som sidst havde et vulkanudbrud i 1944. Der er dog en del snak omkring, at det er et spørgsmål om tid, før Vesuv igen kommer med et udbrud.

Der findes tre forskellige typer af vulkaner

Der findes tre forskellige typer af vulkaner. Man skelner mellem stratovulkaner, skjoldvulkaner og spaltevulkaner. Dem kommer vi nærmere ind på herunder, hvor du kan blive klogere på de forskellige vulkantyper.

Stratovulkaner er formentlig den type vulkan, du også ville beskrive, hvis du skulle prøve forklare, hvordan en vulkan ser ud. Denne type er nemlig kendetegnet ved dets kegleform. En stratovulkan dannes omkring destruktive pladegrænser, hvor man ser, at pladerne skubbes under hinanden.

Kigger vi på skjoldvulkaner, så indikerer navnet næsten også, at vi har med en flad vulkan at gøre. Det har dog ikke noget at sige for, hvor stor den kan blive. For skjoldvulkaner er nemlig både store og flade, og rent faktisk af Mauna Loa på Hawaii af denne type. Ofte findes vulkaner som disse under havets overflade og også ved pladegrænser, der er kendetegnet ved, at pladerne bevæger sig væk fra hinanden.

Ved den sidste type, som er en spaltevulkanen, trænger laven igennem spalter og sprækker i jorden. Derfor vil lavaen heller ikke komme fra et enkelt sted, når vulkanen går i udbrud. Der er her at gøre med en vulkan, som findes ved konstruktive pladegrænser, hvor pladerne også går fra hinanden. Det er især Island, hvor denne type er at finde. Der går dog flere hundrede tusinde år mellem hvert udbrud, hvorfor de også er utrolig sjældne at se. Det sidste udbrud der var at se ved denne type vulkan, var f.eks. helt tilbage i 1783.

Hvor varm kan lava egentlig blive?

Skulle du være nysgerrig på, hvor varm lava kan blive, så er der svar at finde her. Det skal først understreges, at lava kan have forskellige temperaturer. Nogle af de højeste temperaturer, der er registrerede, er helt oppe på 1500 celsiusgrader. Ofte er det dog sådan, at flydende lava befinder sig mellem 800-1000 celsiusgrader. Der er derfor ikke noget at sige til, at en vulkan kan være altødelæggende, når først den går i udbrud.

Som en sidebemærkning er det ofte sådan, at lava med lav temperatur også er mest flydende. For ved disse temperaturer, har det et indhold af natrium og kaliumkarbonat, som får den til at bevæge sig nærmest som var det vand. Det kan derfor også have nemmere ved at sprede sig.